Medarbejdere
På Romalt Friskole er vores dygtige medarbejdere med til at skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø. Lærerne engagerer sig i elevernes faglige udvikling, pædagogerne styrker trivsel og fællesskab, og administrationen sikrer den daglige drift. Sammen arbejder vi for en skole, hvor alle føler sig velkomne og får de bedste forudsætninger for at lære og udvikle sig.
Ledelse og administration
Tillid og aktivitet
Anders arbejder for at skabe trygge rammer, hvor elever og ansatte trives. Med fokus på ordentlighed og tillid til fællesskabet, sætter han retningen for skolen. I fritiden hepper han på Randers FC og Tottenham, læser historiebøger og holder sig aktiv med løb og cykling.
Struktur og eventyr
Bo sidder på kontoret og har bl.a. ansvaret for skemaer, arbejdstid, vikarer og skolens PPR-samarbejde. Han er optaget af, at det gode børneliv kræver en velsmurt organisation bagved. I fritiden nyder Bo de små hverdagseventyr, og bruger tid på træklatring, kajaksejlads og alt muligt håndværk med træ.
Energi og aktivitet
Jonas leder IFO’en og er samtidig pædagog i indskolingen. Han er optaget af at støtte børnenes udvikling og glæder sig over både de små og store sejre i hverdagen. Han brænder for at skabe et fællesskab, hvor børnene mærker, at IFO’en er deres – fyldt med aktiviteter og indhold, der giver mening.
I fritiden er Jonas træner og trofast Manchester United-fan - især når de vinder.
Overblik og samarbejde
Heidi står for skolens administration, økonomi og de mange opgaver som forretningsfører. Hun brænder for at give god service til forældregruppen og skabe et stærkt samarbejde blandt kollegerne.
I fritiden finder man Heidi i fitnesscentret eller sammen med familie og venner, hvor energien tankes op.
Pædagogisk personale
Indsigt og udsyn
Ann underviser primært i dansk og engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen. Hun brænder for at give eleverne både indsigt og udsyn – ikke kun i fagene, men også i deres måde at forstå dem selv og verden på. I fritiden nyder Ann tid med familien, gode bøger og stille stunder helt for sig selv.
Ann Holtze Østergaard
ANH – Lærer
Omsorg og nærvær
Betina er en fast del af indskolingen på Romalt Friskole. Som klasseleder i Vippeskolen tager hun med varme og tydelighed imod førskolebørnene og lægger vægt på omsorg i hverdagen.
I fritiden nyder Betina tid med sine fire piger, barnebarnet, naturvidenskab, kreativitet og gode bøger.
Betina Dalbjørn
BER - Pædagogmedhjælper
Trivsel og teamwork
Benjamin underviser i idræt og arbejder som pædagog i IFO, hvor han brænder for at skabe trivsel for børnene og fremme samarbejde. I sin fritid elsker han at deltage i biltræf, opleve musikfestivaler og spille badminton, hvilket giver ham masser af energi og glæde.
Benjamin Holleufer
BHO - Pædagogisk assistent
Ro og relationer
Cecilie er pædagog i IFOen og fast klassepædagog i indskolingen. Hun kender alle børn og møder dem med ro, smil og tydelighed – en voksen, man altid ved hvor man har. Hun sætter gang i kreative aktiviteter i køkkenet og værkstedet og skaber nærvær i hverdagen.
I fritiden nyder Cecilie familielivet med små børn og spreder samme ro og varme derhjemme.
Cecilie Gustenhoff Kvist Eriksen
CEE - Pædagog
Fællesskab og tryghed
Charlotte arbejder primært i indskolingen med dansk og billedkunst. Hun underviser også i valgfaget billedkunst i 7. og 8. klasse. Hun brænder for, at alle børn oplever et trygt fællesskab, hvor trivsel og læring går hånd i hånd.
I fritiden nyder Charlotte en god bog, træning, sit lille sommerhus ved Vesterhavet, hyggeligt samvær med venner, familie og Pellehunden:-)
Charlotte Lind Wager
CLW - Lærer
Kreativitet og nærvær
Helle underviser i billedkunst og arbejder som pædagog i IFO. Hun brænder for, at hvert barn bliver hørt og set, og at eleverne får en aktiv stemme i hverdagen.
I fritiden udfolder Helle sin kreativitet med alt fra strik til syning – og hun elsker gåture med hunden Lilo.
Helle Hald Jung
HEJ - Pædagogmedhjælper
Fællesskab og drive
Ian er lærer i engelsk, idræt og samfundsfag. Han er optaget af at styrke elevernes selvstændighed og give dem følelsen af at være en vigtig del af skolens fællesskab.
Når skoledagen er slut, spiller Ian fodbold, laver musik med bandet og nyder familielivet i fulde drag.
Ian Slots Hansen
IAH - Lærer
Trivsel og styrke
Janni underviser i dansk og tysk og lægger vægt på at forene trygt fællesskab, trivsel og høj faglighed. Hun ønsker, at eleverne møder undervisningen med nysgerrighed og selvtillid.
I fritiden nyder Janni sport, bøger og gåture, mens rejselysten og oplevelser fra udlandet altid følger hende.
Janni Duedahl Jacobi Baltzersen
JAB - Lærer
Fællesskab og trivsel
Janni lærer børnene at gå i skole og lægger vægt på fællesskab og gode sociale spilleregler, så alle føler sig trygge og inkluderede.
I fritiden finder man Janni til træning eller fordybet i en god bog, hvor hun lader op til nye hverdagsoplevelser.
Janni Møller Boje
JAM - Børnehaveklasseleder
Rytme og regnestykker
Julie er lærer i matematik og elsker at gøre tal og logik levende for de yngste elever. Hun tror på, at fejl er en del af vejen til forståelse. Hun er også en fast del af skolens musikalske fællesskab, hvor hun spiller og synger med børnene.
Privat er Julie familiemenneske med hang til musikalske stunder og hyggelige hverdagsøjeblikke.
Julie Schink Pedersen
JUP - Lærer
Omsorg og energi
Lene underviser i dansk, madkundskab og idræt og er skolens læsevejleder. Hun møder eleverne med varme og tydelighed, og hendes undervisning er fuld af variation og lyst til at prøve nyt.
Når hun har fri, er hun ofte på padelbanen eller sammen med venner, hvor der er plads til både grin og gode samtaler.
Lene Skriver Agergaard
LES - Lærer
Fordybelse og latter
Lene underviser i indskolingen i dansk, matematik og billedkunst. Hun er optaget af at finde nye veje til at øge børns trivsel og læring og er favnende, insisterende og nærværende. I fritiden findes hun ofte i gang med kreative sysler og oftest i nærheden af en hæklenål.
Lene Michaelsen
LMI - Lærer
Faglighed og forankring
Martin underviser i matematik og naturfag på Romalt Friskole og har siden 2014 forsøgt at gøre ligninger og fotosyntese til noget, eleverne faktisk gider. Han elsker et inspirerende, omsorgsfuldt og kreativt miljø med plads til både fejl og grin.
Privat bor han i Randers N, har tre voksne børn og nyder naturen, kaffe og familietid.
Martin Aleszczyk Hørsdal
MAH - Lærer
Tryghed og nærvær
Naja er pædagog i 0. klasse og en fast del af IFO'en. Hun brænder for at skabe en tryg og omsorgsfuld start på skolelivet, hvor børnene føler sig set, hørt og holdt af. Naja er den voksne, man altid kan finde nærvær, kram og ro hos.
I fritiden lader Naja op med sine nærmeste, nyder løbe- og gåture, fitness, og fordyber sig gerne i en god podcast, serie eller lange snakke.
Naja Borum Lund
NAL - Pædagog
Struktur og nærvær
Pernille arbejder i indskolingen og følger sine elever fra 1. til 3. klasse. Hun underviser i dansk, engelsk, musik og kulturfag. Hun brænder for, at børn trives i et trygt fællesskab, hvor struktur og nærvær giver plads til læring og gode oplevelser.
I fritiden nyder Pernille mange gåture med hunden, Vigga, træning, læse bøger, tilbringe tid med gode venner samt at trylle lækker mad frem i køkkenet.
Pernille Tidemand Andersen
PTA - Lærer
Nysgerrighed og læring
Sara underviser i naturfag, matematik og madkundskab, for det meste i udskolingen. Derudover hjælper hun ordblinde elever med IT, og spiller musik til samling. Hun elsker at inspirere sine elever, men er også vant til at vække gejsten i trætte teenagere. I fritiden spiller hun klarinet, læser romaner og strikker.
Sara Ehrhorn Madsen
SAE - Lærer
Fællesskab og udvikling
Simon underviser i dansk, historie og samfundsfag i primlært udskolingen. Han er optaget af at skabe et trygt fællesskab, hvor eleverne kan udvikle sig fagligt og samtidig have det sjovt sammen.
I fritiden bruger Simon tid med sin familie og holder sig aktiv. Han er desuden engageret som fodboldtræner.
Simon Gade Pedersen
SGP - Lærer
Glæde og varme
Silas er en smilende og glad person, der spreder varme omkring sig. Her på skolen arbejder han som pædagog og lærer, hvor han engageret inspirerer børn til at lære, vokse og finde glæden i fællesskabet.
I fritiden elsker Silas at spille musik og bruger gerne mange timer på det.
Silas Lundager Urban
SIU - Pædagog
Inspiration og mening
Solrun er matematikvejleder med et stort hjerte for at inspirere eleverne og gøre faget spændende. Hun gør faget relevant og meningsfyldt. Hun arbejder undersøgende, skaber legende læring og opmuntrer til at turde tro på egne evner – både i matematik og i livet.
Fritiden bruger Solrun på natur, løb, strik og fællesskab med sine nærmeste.
Sólrun Koivuneva
SOK - Lærer
Idéer og nysgerrighed
Stine underviser i billedkunst, dansk og historie, hvor hun inviterer eleverne ind i en kreativ og legende undervisning. Hun skaber rum for eksperimenter, kritisk tænkning og nye perspektiver – altid med fokus på at styrke elevernes mod og tro på sig selv.
I fritiden bruger Stine tid sammen med sin partner og familie.
Stine Glavind Lauridsen
STL - Lærer
Sproglig og musisk
Vibeke sidder ved klaveret til samlinger i aulaen, og hun har de fleste af sine timer på mellemtrinnet, men begår sig også hjemmevant i indskolingen. Hun underviser i engelsk, musik, kristendom og tysk, og 5. og 6. klasse møder hende også når årets musical skal sættes op. Privat giver familien, naturen og musikken tryghed og energi til en aktiv hverdag.
Vibeke Ottesen Maksten
VIM - Lærer
Omsorg og energi
Laura underviser som vikar i alle skolens fag og træder til med støtte, når der er brug for det – både i timerne og i IFO’en. Hun brænder for at tage hånd om hver enkelt elevs behov og skabe læring fyldt med smil, sjov og gode oplevelser.
I fritiden nyder Laura at være sammen med hele familien, tage en tur på vandet og fordybe sig i kreative projekter.
Laura Duus Nielsen
LAN - Vikar
Smil og træning
Signe er vikar på skolen og sørger for god undervisning, når de faste lærere er fraværende. Hun er optaget af at skabe et trygt læringsrum, hvor smil og en positiv tilgang til hinanden fylder hverdagen.
I fritiden er Signe håndboldtræner og nyder at være aktiv – både på banen og i fællesskaber, hvor energi og glæde smitter.
Signe Vestenbæk Poulsen
SIP - Vikar
Teknisk personale
Rengøring og rock
Cathrine er rengøringsansvarlig på skolen, hvor hun sikrer, at alle kroge er pæne og rene. Hun brænder for hjælpsomhed og grundighed, så elever og ansatte trives. I sin fritid elsker Cathrine at opleve gode rockkoncerter og tage sig af reparationer i huset, hvilket giver hende glæde og tilfredsstillelse.
Cathrine Boutrup
CAB - Rengøringsansvarlig
Smil og rene vinduer
Jeeva sørger for, at skolen altid står pæn og indbydende med rene gulve og skinnende vinduer. Hun er optaget af at være positiv og sprede smil til både elever og kolleger.
I fritiden danser Jeeva gerne og spreder glæde og grin gennem gymnastik og bevægelse.
Jeeva Mohanathas
JEM - Rengøringsassistent
Rammer og reparationer
Michael er serviceleder på skolen, hvor han sørger for vedligeholdelse og reparationer. Han brænder for at skabe gode og flotte rammer, der giver glæde til både elever og ansatte. I sin fritid elsker Michael at køre motorcykel og arbejde med gamle biler, hvilket giver ham frihed og sjov.
Michael Jensen
MIJ - Pedel
Eksterne samarbejdspartnere
Anne Sofie Baunsgaard Nielsen
PPR Fremskudt Socialrådgiver
I løbet af skolegangen møder barnet mig som skolesundhedsplejerske. Jeg kontakter altid forældrene inden. I 0. klasse deltager forældre i en individuel samtale, senere ser jeg børnene alene. I er altid velkomne til at kontakte mig via intra, sundhedsvejen.dk, mail eller telefon.
Link til sundhedsplejen